Skip to main content
Ricki Rasmussen

Ricki Rasmussen

Søger du læreplads som voksenlærling? Mød Ricki, som står i voksenlære som industritekniker hos os.

Hvad er en god læreplads for dig?

- En god læreplads finder du i en virksomhed, hvor de ikke er spor bange for at ansætte en lærling, som er over 25 år gammel.

Personligt sætter jeg stor pris på, at JEROS ikke betragter en voksenlærling som en udfordring, men nærmere ser det som en fordel, at jeg har lidt mere livserfaring at byde ind med i kraft af min alder.

Og så er jeg virkelig glad for, at jeg får lov til at lære noget! Hos JEROS er det tydeligt, at de sætter ressourcer af til, at vi lærlinge lærer mest muligt! At vi kommer ud som eftertragtede medarbejdere efter endt læretid.

Og jeg er virkelig glad for, at vi får ansvar for egen læring og egne opgaver, men ikke bliver kastet længere ud, end at vi rent faktisk kan bunde. Samtidigt er der altid hjælp at hente hos vores lærlingekoordinator og hos svendene.

Hvad gør du selv for at få det bedste ud af din læretid?

- Jeg bestræber mig på at være så åben og ærlig som muligt. Særligt, hvis der er noget, jeg kæmper med eller på anden måde har brug for hjælp til.

Vi kommer alle sammen længst, hvis vi hjælper hinanden fremad – og jeg glæder mig meget til både at lære og til at kunne bidrage til virksomheden og til mine kollegers ve og vel, slutter en meget entusiastisk voksenlærling.

Du lærer Ricki bedre at kende i filmen hér
Jeg føler mig hjemme i industriteknikerfaget

Mød Ricki Rasmussen

- Jeg er faktisk både uddannet tømrer og pædagogisk assistent, smiler Ricki. - Så du kan godt sige, at jeg har lidt forskellige strenge at spille på.

Jeg startede på uddannelsen til tømrer lige inden finanskrisen og glædede mig enormt meget til at arbejde med naturmaterialer. Men så satte krisen ind og jeg så, hvordan den ene virksomhed efter den anden måtte dreje nøglen om. Og som følge deraf havde jeg virkelig svært ved at finde en læreplads.

Jeg kom derfor i lære på erhvervsskolen, fik mit svendebrev, men mente ikke selv, at jeg havde den samme faglige ballast, som de øvrige nyuddannede tømrere, der havde haft en "reel læreplads".

Jeg følte simpelthen ikke, at jeg havde de kompetencer og kunne dét, en svend skal kunne – så jeg valgte at sadle om. Og fordi jeg vidste, at jeg ikke havde mod på gymnasiet, valgte jeg den pædagogiske assistent-uddannelse, som jeg var super-glad for.

Men som den håndværker, jeg er, oplevede jeg ret hurtigt, at der er noget uforeneligt i den måde, beslutningsprocesser bliver truffet på i den pædagogiske verden og i dén, jeg kommer fra. Og jeg kunne mærke, at det var hårdværket, der trak.

Jeg føler mig hjemme i industriteknikerfaget

- Jeg tager derfor på en række kurser, der forbereder mig til at søge ind på uddannelsen til industritekniker. Og her føler jeg mig virkelig hjemme!

Der er noget fascinerede i at fremstille selv de mindste emner. En fed nørdet følelse …

Jeg elsker at være med til at skabe maskiner, der har et formål. Som kan noget. Og jeg vælger at uddanne mig til industritekniker på grund af håndværket og fordi, det er tilfredsstillende at udnytte materialets fulde potentiale, som vi gør det her hos JEROS, når vi fremstiller alle mulige emner ud af metal.

Måden, vi arbejder på, er meget teknisk og forfinet. Forstå mig ret – det er bare noget andet end at sætte gipsplader op.

Læs mere om, hvordan du søger læreplads hos JEROS
En god læreplads finder du i en virksomhed, hvor de ikke er spor bange for at ansætte en lærling, som er over 25 år gammel. Personligt sætter jeg stor pris på, at JEROS ikke betragter en voksenlærling som en udfordring, men nærmere ser det som en fordel, at jeg har lidt mere livserfaring at byde ind med i kraft af min alder.

Og så er jeg virkelig glad for, at jeg får lov til at lære noget! Hos JEROS er det tydeligt, at de sætter ressourcer af til, at vi lærlinge lærer mest muligt! At vi kommer ud som eftertragtede medarbejdere efter endt læretid.
Ricki Rasmussen,
I lære som industritekniker

Mød alle de lærlinge og elever, der er under uddannelse hos os: