Skip to main content
Jonathan Madsen
Mangler du læreplads? Mød Jonathan, som står i lære som rustfast klejnsmed

Jonathan Madsen

Hvad er en god læreplads for dig?

- For mig er en god læreplads et sted, hvor jeg bliver lyttet til, når jeg får en idé, jeg gerne vil dele med mine kolleger – og hvor jeg får lov til at prøve lidt af hvert, så jeg har mest muligt at byde på, når jeg er færdigudlært.

Og det må jeg sige, at JEROS lever fint op til!

Her er det obligatorisk, at vi lærlinge kommer rundt i alle de forskellige afdelinger, så vi lærer hele virksomheden og alle vores maskiner at kende – og så er vi altid med og bliver altid hørt, når vi pitcher idéer til, hvordan vi kan effektivisere vores arbejdsprocesser og gøre dem lettere for alle at håndtere.

Her er det fx målet, at vi andre ikke er afhængige af en bestemt svend i pladeafdelingen for at kunne løse vores opgaver. Den ekspertise, han har, skal vi derfor både have skrevet ned og have ind under huden, så vi ikke er så sårbare, når han ikke er hér.

Og så gør JEROS også meget ud af at forberede os vores skoleophold. På den måde er jeg sikker på, at jeg har lært alt det, jeg skal forinden – og ofte mere.

Personligt kan jeg virkelig godt lide den alsidighed, jeg bliver mødt med hér i virksomheden. Mine dage er næsten aldrig ens, og det er virkelig fedt! For mig ville mit arbejde blive kedeligt, hvis jeg skulle lave præcist det sammen hver eneste dag.

Hvad gør du selv for at få det bedste ud af din læretid?

- Jeg gør alt, hvad jeg kan, for at hygge mig med mit arbejde – og så går jeg altid ind til de udfordringer og opgaver, jeg får stillet, med et åbent og positivt mindset.

Jeg er hér for at lære og kan tydeligt mærke, at jeg får mere og mere i rygsækken jo mere, jeg får lov til at fordybe mig i opgaverne. Samtidigt er der også altid god sparring at hente hos JEROS’ svende, så dem spørger jeg ofte til råds, slutter en fortællelysten lærling med et smil.

Du lærer Jonathan bedre at kende i filmen hér
Mød Jonathan, som står i lære som rustfast klejnsmed
Fra mekaniker til rustfast klejnsmed

Mød Jonathan Madsen

- På det tidspunkt hvor jeg skal til at vælge ungdomsuddannelse, vil jeg gerne være mekaniker. Men da jeg så starter på Svendborg Tech., finder jeg ret hurtigt ud af, at det dér med at udføre services på biler – det er lidt kedeligt, fortæller vores nyeste lærling blandt de rustfaste klejnsmede og fortsætter:

- Jeg begynder derfor at lege med tanken om at blive skibsmontør eller smed. På skolen kommer vi nemlig igennem et intro-forløb til de forskellige ungdomsuddannelser, som skolen tilbyder, så jeg snuser faktisk til alt fra tømrer til elektriker, skibsmontør og smed.

Da jeg så skal til at søge læreplads, oplever jeg, at der ikke er nogle virksomheder, der søger lærlinge indenfor skibsmontør-faget ... Jeg vælger derfor at gå smede-vejen, hvor jeg ved, at jeg senere kan videreuddanne mig til rejsemontør. Min fætter rejser en del som montør og har altid gode historier med hjem fra de lande, han besøger – og det vil jeg også gerne prøve.

Hvordan lærer du JEROS at kende?

- Jeg har gået i folkeskole i Faaborg og kender ikke rigtig noget til hverken Ringe eller JEROS, før jeg bliver en del af virksomheden.

Og det er faktisk min mor, der ser et opslag på Facebook om, at JEROS søger lærlinge – både som rustfaste klejnsmede, industriteknikere og på lageret – og så kender jeg Thobias, som allerede står i lære hér, fra skolen.

Jeg skynder mig derfor at sende en ansøgning og er så heldig både at blive inviteret til samtale og at få en læreplads.

Læs mere om, hvordan du søger læreplads hos JEROS
For mig er en god læreplads et sted, hvor jeg bliver lyttet til, når jeg får en idé, jeg gerne vil dele med mine kolleger – og hvor jeg får lov til at prøve lidt af hvert, så jeg har mest muligt at byde på, når jeg er færdigudlært. Og det må jeg sige, at JEROS lever fint op til!

Her er det obligatorisk, at vi lærlinge kommer rundt i alle de forskellige afdelinger, så vi lærer hele virksomheden og alle vores maskiner at kende – og så er vi altid med og bliver altid hørt, når vi pitcher idéer til, hvordan vi kan effektivisere vores arbejdsprocesser og gøre dem lettere for alle at håndtere.
Jonathan Madsen,
I lære som rustfast klejnsmed

Mød alle de lærlinge og elever, der er under uddannelse hos os: