Hvad er en god læreplads for dig?
- En god læreplads er et sted, hvor der er tid til, at du er lærling, og hvor der er plads til, at du stiller spørgsmål – for det gør jeg rigtig meget, smiler Maria Mims Storm, som er vores nyeste skud på stammen blandt voksenlærlingene. - Jeg rækker gladeligt fingeren i vejret, når jeg har brug for en ”voksen” simpelthen fordi, der stadig er en hel del, jeg ved, jeg ikke har styr på – af gode grunde. Men det får jeg!
Og her er en af de gode ting ved JEROS, at jeg aldrig bliver mødt med et: "Hvor svært kan det være, Mims?" … eller en anden form for negativitet. Vi finder altid ud af det – og jeg mærker tydeligt, at hele organisationen er født med et meget hjælpsomt DNA.
Hér er der plads til alle. Der er plads til at begå fejl. Og der er plads til at spørge.
Det gode ved dét at stå i lære som lager- og logistikoperatør er også, at jeg ikke kun er placeret ét sted i virksomheden. Jeg færdes på hele fabrikken og sætter varer på plads alle steder. Det betyder, at jeg altid har mulighed for at hilse på mine kolleger i de forskellige afdelinger, lære dem at kende og samtidigt få den dér fornemmelse af, hvordan de har det. Det er imidlertid ikke mig, der bærer hovedansvaret for trivslen blandt mine kolleger. Hér på fabrikken kan jeg drage omsorg i det omfang, jeg selv kan rumme det. Og det er godt for mig.
Hvad synes du, at JEROS gør for, at du får den bedst mulige læretid?
- Jeg synes, at JEROS er gode til at skubbe lidt på. Og nogle gange tænker jeg, at det er jeg ikke klar til, men det ved de instinktivt, at det er jeg – og så får jeg det dér bløde skub, hvor jeg lige når at tænke: "Uhhhhh …" – men så lander jeg alligevel det rigtige sted.
Og så synes jeg, at de er gode til både at lytte og at spørge ind til én. Når du kommer for at få en snak, fordi du synes, at noget er svært – arbejdsmæssigt som personligt – så er der altid plads til, at du er menneske.
Du lærer Maria bedre at kende i filmen hér