Søg læreplads
Har du mod på at blive vores nye lærling?
Vi tror på, at uddannelse udvikler mennesker. Og når vi arbejder så fokuseret på at uddanne lærlinge og elever, som vi gør, er det dels fordi, det altid har været en del af vores DNA - dels fordi, vi allerede nu både ser og mærker, at manglen på faglært arbejdskraft ér en samfundsmæssig udfordring.
Søger du læreplads hos os, har vi fokus på dig!
Når du søger læreplads hos os - og vi har sagt JA til hinanden - er det vigtigt, at vi begynder uddannelsesforløbet med sammen at tilrettelægge en handlingsplan, der tilgodeser dine behov. Et initiativ, vi har iværksat, fordi vi ser, hvor meget vores lærlinge vokser, når de får lov til at lære på den måde, der passer bedst til den enkelte.
Her i virksomheden har vi et mål om at gøre en positiv forskel for lokalsamfundet og for samfundet generelt, Det er derfor vigtigt, at vi gør, hvad vi kan for at føre vores erhverv og arv videre til næste generationers moderne måde at tænke og arbejde på. Og det gør vi blandt andet ved at arbejde målrettet med uddannelse af lærlinge og elever.
Læser du med herunder, får du et grundigt indblik i, hvad du får ud af at være ny lærling hos JEROS ⇩
Har du mod på at blive vores nye lærling?
Er du klar på at hoppe i arbejdstøjet, glæder vi os til at modtage din ansøgning og dit CV - eventuelt med relevante bilag. Og har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores Operations Manager, Rune Hansen, som du også skal sende dit samlede materiale til.
Vi håber, at du vil vælge JEROS som din fremtidige læreplads, så vi sammen kan skabe fantastiske resultater.
Når du er ny lærling hos JEROS
De første 3 måneder af din læretid er en prøvetid og kommer derfor til at foregå som et tæt opfølgningsforløb med flere samtaler, da vi er meget opmærksomme på, at vi lærer hinanden godt at kende. Og at vi får klarlagt, at både du og vi synes, at JEROS er det rette sted for dig at stå i lære.
I din prøvetid skal du lære virksomheden og dit fagområde at kende. Du får altså stillet en række opgaver, som vi gennemgår i fællesskab. På den måde sætter vi en proces i gang, hvor vi hele tiden evaluerer på dit arbejde, imens vi drøfter de muligheder, vi har for at hjælpe dig bedst muligt på vej.
Din lærlingekoordinator
I din prøvetid stiller vi skarpt på hvilke forventninger, du har til os og hvilke forventninger, vi har til dig – og du bliver derfor allerede fra dag ét tilknyttet vores lærlingekoordinator.
I samspil med dig er det hans ansvar, at du kommer godt igennem din uddannelse. Lærlinge-koordinatoren er derfor meget opmærksom på, at du kommer igennem alt det, vi planlægger, i den korrekte rækkefølge, så du er ordentligt klædt på – både til dine skoleophold og til dit arbejde her i virksomheden.
Når din prøvetid er afsluttet
Efter din prøvetid lægger vi sammen en individuel uddannelsesplan, som dækker alt det, du skal igennem og bidrage med i din læretid. Du bliver blandt andet tilknyttet vores mentorordning, hvor du kommer til at arbejde tæt sammen med de ansvarlige svende, så du kommer bedst muligt hele vejen rundt om din uddannelse.
Vi har på forhånd skitseret en uddannelsesplan, hvor det fremgår, hvilke discipliner du skal igennem og hvilke opgaver, vi ønsker, du løser. Vi er dog meget opmærksomme på, at du selv får mulighed for indflydelse.
På den måde får du fra start et indblik i den medbestemmelse og det ansvar, du går i møde hos os. Er du den målrettede type, har du derfor mulighed for at få tilrettelagt et uddannelsesforløb, som passer præcist til dig og dét, du eventuelt gerne vil lære mere af.
Opfølgende statusmøder
Igennem hele dit uddannelsesforløb holder vi løbende statusmøder – ikke kun i forhold til at gennemgå de praktiske opgaver – men i lige så høj grad at få sat ord på, hvordan du har det med at håndtere det ansvar, du har fået. På den måde har vi mulighed for at skalere den personlige rådgivning op og ned alt efter behov.
Opfølgende samtaler efter hvert skoleophold er i øvrigt et must. Det er hér vi får afklaret, hvordan du har haft det på skolen og får et indblik i, hvad vi skal rette fokus på indtil næste skoleophold.
Det får du, når du står i lære hos JEROS:
Du bliver en eftertragtet medarbejder
Hos JEROS uddanner vi dygtige medarbejdere.
Det betyder, at du aldrig bare vil blive brugt som arbejdskræft. Du er her for at lære. Og det betyder også, at du kommer til at lære mere end det, skolen forventer. For os er det nemlig vigtigt, at du får et godt indblik i hele vores produktion. Både af industriopvaskemaskiner, kassevaskere og pladerensere.
Du får derfor et kig ind i alle vores afdelinger, hvor du sammen med en svend prøver kræfter med alt fra udvikling og IT til tegningsmateriale og udvikling af værktøjer til vores egen produktion.
Står du fx i lære som rustfast klejnsmed, får du også en periode i maskinafdelingen, så du får et indblik i, hvad vores industriteknikere arbejder med, ligesom du kommer ud i montagen, hvor maskinerne bliver samlet.
Og fordi vi ønsker, at du modtager den bedst mulige undervisning på dine skoleforløb, skal du være forbedret på, at dine skoleforløb også kan komme til at foregå i Fredericia, Kolding eller Vejle.
Når du er udlært fra JEROS, er det vigtigt for os, at du har en selvtilfredshed og stolthed over dit fag med i bagagen. At du går herfra som en svend, vi er stolte af at give slip på og sende videre - og som er klædt godt på til at indgå som en del af et team – både fagligt og menneskeligt. Det betyder helt praktisk:
- at du kan dit fag
- at du er initiativrig
- at du møder til tiden
- at du ved, at en aftale er en aftale
- at du er en god og ansvarsbevidst kollega
- at du ved, hvad det vil sige at være en del af en arbejdsplads
- at du ved, at privat brug af sociale medier primært er forbeholdt dine pauser.