Få en specialfremstillet industriopvaskemaskine til rengøring af proceslinjen
Rengøring af procesudstyr til fødevareindustrien har altid været JEROS’ kerneforretning. Når vi udvikler, producerer og sælger industriopvaskemaskiner, kassevaskere og tøndevaskere, bygger vores målsætning derfor på, hvordan vi automatiserer vaskeprocesser bedst muligt for på den måde at minimere nedetid og sikre hygiejnesikkerheden i produktionen.
Minimering af nedetid er altafgørende!
Vores industriopvaskemaskiner er udviklet til at løse de udfordringer, I møder i fødevareindustrien. Udfordringer, som har fødevaresikkerhed og minimering af nedetid som omdrejningspunkt.
Netop derfor er det afgørende, at vi hele tiden arbejder på at optimere maskinerne med det for øje, at I får de ønskede løsninger, der skaber den bedste performance i produktionen.
Med JEROS som samarbejdspartner er det vores mål at afdække de behov for hygiejneløsninger, der opstår i jeres virksomhed – enten via en god dialog med vores globale forhandlernetværk eller med os. Det betyder, at I får en løsning, der er specialdesignet til at rengøre proceslinjen mest muligt effektiv med den kortest mulige vasketid og med det mindste forbrug af vand, energi og rengøringsmidler.
Alt sammen for at sikre og dokumentere jeres hygiejneniveau og ergonomi i arbejdsmiljøet.