Inventar til storkøkken | Optimer arbejdsflowet med en effektiv grovopvasker.
Slip for manuel rengøring af inventar til storkøkken og opnå et ensartet og bakteriefrit resultat
Nationalt som internationalt oplever vi ofte, at mange professionelle køkkener desværre kun råder over en enkelt serviceopvasker, hvor kapaciteten er begrænset til udelukkende at kunne håndtere glas, service og bestik.
Større køkkenudstyr som gryder, bradepander, ovnplader, spækbrætter og serveringsfade fra madproduktionen ender derfor med at blive vasket manuelt op i hånden, hvilket sjældent leverer tilfredsstillende hygiejne:
"Denne måde at rengøre på er problematisk – dels i forhold til at sikre et ensartet og højt hygiejneniveau, dels i forhold til at anvende mindst muligt vand og kemi og på den måde arbejde mest muligt bæredygtigt.
Ved manuel opvask opnår opvaskevandet ikke en tilstrækkelig varme, hvilket giver sygdomsfremkaldende bakterier som listeria og salmonella mulighed for at overleve. Og bliver køkkengrejet ydermere tørret af i viskestykker, overføres der let bakterier til de vaskede emner herfra.
Netop derfor anbefaler vi på det kraftigste alle større køkkener at have to opvaskemaskiner - en almindelig serviceopvasker og en grovopvasker, der kan håndtere de større og tungere emner fra madproduktionen," fremhæver Evita Rosdahl, CEO og indehaver af JEROS.
Evita tilføjer: "Fordelene ved at have to opvaskemaskiner – én til service og én til det grove – er betydelige og åbner op for en række gavnlige aspekter, herunder forbedret arbejdsflow, øget køkkenhygiejne, optimal ergonomi og en mere miljøvenlig opvask.
Alle JEROS' grovopvaskere er designet, så operatøren let kan tilgå det beskidte og det rengjorte køkkengrej. De professionelle opvaskemaskiner åbner nemlig opad, så der er adgang til maskinen fra 3 sider."
Med en serviceopvasker og en grovopvasker fra JEROS opnår køkkenet – Cookery på Fyn – et bedre produktionsflow og en ensartet køkkenhygiejne.
Lad os hjælpe jer med at sikre et højt hygiejneniveau i jeres storkøkken ⇨
Fordelene ved en automatiseret vaskeproces i en grovopvasker inkluderer:
- et forbedret og mere hensigtsmæssigt arbejdsflow i køkkenet.
- en ensartet og grundig vaskekvalitet med rent recirkuleret vand.
- optimal hygiejne, da jeres emner desinficeres med 85oC varmt vand.
- minimering af vasketiden med op til 80 % i forhold til manuel rengøring.
- rengøring af 3 til 4 gange så mange emner ad gangen sammenlignet med manuel rengøring.
- øget hygiejne, da grovopvaskeren sikrer en korrekt og hygiejnisk opvask af gryder, pander og andre store emner.
- en mere miljøvenlig og bæredygtig opvask, da I opnår en vandbesparelse på op til 80 % i forhold til manuel opvask, imens I mindsker forbruget af kemi.
- god ergonomi, da opvasken placeres på bakker, der rulles ind fra siden, anbringes i maskinen og rulles ud igen, hvilket eliminerer tunge løft og dårlige arbejdsstillinger.
Grovopvaskeren er en vigtig del af et funktionelt køkken
JEROS’ sortiment af inventar til storkøkkener består af 9 grovopvaskere, som vi designer og bygger specialløsninger til alt efter ønsker og behov.
Typisk er det vores største opvaskemaskiner – Model 9130, Model 8150 og JEROS ACE – som anvendes i storkøkkenerne. Og grovopvaskeren udgør en vigtig del af en komplet arbejdsstation til håndtering af opvask:
"Hos JEROS kalder vi denne arbejdsstation for en ”gennemløbsmaskine”. Mere præcist er det et samlet inventar til storkøkken, der typisk har et forskyllebord med vask på den ene side af grovopvaskeren og et aflæggerbord på den anden side.
Dette specieldesignede inventar gør, at operatøren let kan holde det beskidte og det rene køkkengrej adskilt ved at trække de beskidte emner ind fra siden på store bakker og videre igennem grovopvaskeren frem til aflæggerbordet, hvor det rene køkkengrej placeres efter vask.
Og når vi får lov til at vise hvor meget tid, hvor mange ressourcer og hvor mange penge, storkøkkenerne sparer, når de investerer i en komplet arbejdsstation med grovopvasker, kan vi næsten ikke lade være med at blive lige så begejstrede som dem. En grovopvasker er nemlig kun 3 til 6 minutter om at vaske én vask, og vandforbruget er lige så minimalt – helt ned på 4 liter vand pr vask – afhængig af modellen.
Det betyder, at køkkenet kan håndtere opvask af store og tunge genstande hurtigt og effektivt, imens det lave vand- og energiforbrug gør opvaskeprocessen langt mere miljøvenlig og bæredygtig sammenlignet med traditionel opvask i hånden," påpeger Evita Rosdahl, CEO og indehaver af JEROS.
Oplev hvordan, JEROS’ inventar til storkøkkener og øvrige hygiejneløsninger arbejder for jer
Et optimalt arbejdsflow er afgørende i et professionelt køkken. Det er derfor meget tilfredsstillende at se hvor positiv en indvirkning, det samlede hygiejne-setup fra JEROS har på flowet i landsholdskøkkenet samtidigt med, at det imødekommer de høje hygiejnekrav, vi er underlagt.
For deltagerne på vores 6 landshold er det absolut vigtigt, at de hurtigt kan få ryddet op i det beskidte køkkenudstyr, så det ikke er til gene, og så det hurtigt kan blive klart til brug igen. Og det lykkes de med, fordi JEROS-maskinerne vasker grundigt op på meget kort tid.